Yndlings solbriller – Ray Ban
Indlæg skrevet af Christina Jensen, fredag d. 10 juli, 2009
Rabatværdi: 100,00 DKK
Den første gang… Den allerførste gang jeg hørte om jer, var i filmen Top Gun. De fascinerende solbriller strålede overbevisende på Tom Cruise, da han smilte, men det holdt mig ikke væk fra at tjekke de uimodståelige Ray-Ban solbriller ud! Den måde de sad på. Den måde de skinnede på. Den måde de skjulte Tom Cruises bedårende øjne! Ja, den måde de tiltrak én imod det fascinerende design.
Sådanne et par måtte jeg bare eje. Men på det tidspunkt var jeg kun seks år gammel og selve Top Gun filmen havde været i luften i hele 12 år. Så kom jeg lidt væk fra Ray-Ban solbrillerne.
Nu for ca. et halvt år siden, var jeg ude og se Twilight med min rigtige gode veninde Marie, filmen var alle tiders. Midtvejs af filmen fik jeg et flashback… Da Edward Cullen (Robert Pattinson) stiger ud af bilen og åbner døren for Bella Swan (Kristen Stewart), gennemlyser ikke bare hans smil, men også Ray-Ban Original Wayfarer solbrillerne skinnede igennem! Solbrillerne gav ham det perfekte look, rigtig blærede drengerøv med et snit af badboy – den gode ’badboy’.
At Robert Pattinson har dem på i virkeligheden – til dagligt – gør bare det hele endnu mere interessant. Det betyder han kan lide Ray-Ban solbriller og meget gerne viser det.
Kristen Stewart gør det samme, samt mange andre berømtheder fra Hollywood.
Den frygtløse, intelligente, sjove, skøre, dumdristige pirat Captain Jack Sparrow – ’Pirates of the Caribbean’- stjerne, spillet af Johnny Depp, går også af til med de velkendte solbriller, når han ikke leger pirat eller bankrøver, som i hans seneste film – Public Enemies.
Så kan jeg tilmed lige nævne Michael Jackson. THE KING OF POP – (R.I.P. MJ)
Michael bar næsten altid Aviator-solbriller, og de er blevet kendte sammen med Michael Jackson og 80’erne.
Jeg husker alt for nemt tilbage, på dengang man fik sin første solbrille. Det var en knaldrød farve med små forskellige blomster farvede lignede prikker og sort glas, som tilsammen dannede den lille søde hjerteformede solbrille – alle små pigers drøm. Farven rød eller lyserød… hjerter… og blomster…
De næste par briller… var nogenlunde de samme, bare en helt anden farve eller facon.
Der var på et tidspunkt hvor jeg var ca. syv år gammel. Jeg havde opdaget et par virkelige smarte solbriller! De hang på stativet nede ved den lokale købmand, og jeg så dem næsten hver dag, når jeg var sammen med min mor, nede for at handle. De sprang i øjnene på mig hver gang!
Jeg plagede min mor hver gang! Jeg blev ved og ved… og ved… og ved… og ved! Ligesom et Duracell batteri. Til sidst fik jeg min vilje.
De velfortjente, efter megen plagen, solbriller var runde, nærmere ovalformet. Farven var stærk og hidsig! Knaldgule og røde-lyserøde striber dækkede solbrillen. Virkelig flotte farver. Det der gjorde solbrillen rigtig smart, var at man kunne slå de mørke glas op, så man kunne se frit uden den mørke farve. Meget klogt hvis man nu var inde og man stadig gerne ville se smart ud, så kunne de være oppe, og hvis man så bevægede sig ud i solen igen, var solbrillerne bare ét ’KLIK’ fra, og så havde man solbriller på. Var det smart eller var det smart? Det var smart lige indtil de en dag gik i stykker.
Jeg blev ældre og ville have noget andet til en forandring, eller rettere sagt – jeg kørte stadig i det samme spor i højre side, men det var ligesom om at min højre fod kløede lidt, men ikke nok til at trække ud i overhalingsbanen. Jeg drejede af til en afkørsel i stedet for. Jeg landede i London…
Min veninde og jeg gik rundt i Londons gader, intet kunne stoppe vores ben, ingen træthed kunne stoppe os. Alt var nyt og inspirerende! Vi kom ind på en gade med rigtig mange små butikker. Alt fra fastfood til smykkebutikker. Det var billigt samt dyrt. Vi havde gået hele dagen og købt et par småting. Pludselig stoppede min veninde op foran den lille butik. Han solgte solbriller og tasker. Det var selvfølgelig kopivarer. Kan man nogensinde købe en Gucci taske for 5£? Nej, det er nok umuligt, hvis den altså skal være ægte. Men min veninde havde altså opdaget dette her stativ med solbriller på…
Jeg kiggede lidt uinteresseret på stativet og virkede fraværende hver gang hun spurgte, om de solbriller hun havde kastede sig over, passede til hende. Hun blev ved og jeg tog mig endelig sammen til at kigge på stativet. De var ikke så specielle… eller? Pludselig fandt jeg et par, som vakte min interesse og på den anden side af stativet havde min veninde også fundet et par. Vi sagde i kor: PRØV LIGE AT SE HER! Og vi fandt ud af, at vi stod med samme par solbriller. Hendes solbrillestænger var hvide, mine var brune – D&G – et par falske D&G men det var lige meget. De havde store brilleglas og de var fede!
Så jeg kom hjem fra London med et par falske, MEN fede solbriller!
Men nu er jeg rigtig godt træt af de solbriller jeg har. Har købt mange solbriller efter London-turen, men de har ligesom ikke rigtig været ’de rigtige’ endnu. Men efter jeg endnu engang fik set disse Ray-Ban solbriller i Twilight, gik det op for mig…
Når man én gang ved, at det er et par Ray-Ban solbriller, kan man altid genkende et par Ray-Ban solbriller. Især Ray-Ban Original Wayfarer går ens øjne ikke forbi den unikke facon, den specielle glans i solbrillen, det tidløse design. Den måde ens indre, bare skriger efter sådanne et par, eller er det nærmere solbrillen, som bare skriger efter at komme på næsen af én?
Jeg ved nu at jeg vil have mig et par rigtige solbriller. De er nødt til at koste noget mere end bare lige et par 100 kr. Ikke flere ’Made in China’ solbriller. Jeg vil hellere støtte Ray-Ban/Italy. Vil hellere give pengene godt ud. Pris og kvalitet følges ad. Og så er et par Ray-Ban solbriller det perfekte valg for mig; et tidløst design!
Åbenbaringen er endelig kommet til mig. Jeg træder på speederen og kører ud i overhalingsbanen og køber et par Ray-Ban Original Wayfarer solbriller MEGET SNART!
Sommer hilsner fra Christina 
loading...
Category: Læsernes solbriller
