Køb dyre solbriller med god samvittighed

| 29. juni 2009 | Kommentarer (0)

Ultraviolet (UV) Stråling

UV-Stråler

UV-indekset blev udviklet af det amerikanske Environmental Protection Agency (EPA) og National Weather Service (NWS). Mange er blevet bevidste om risikoen for solskoldning og hudkræft fra solens skadelige ultraviolette stråler, men vidste du, at UV og andre stråler fra solen også kan skade dine øjne?

Hvis man udsætter sine øjne i længere tid for solens UV-stråler, kan man udvikle øjenskader som grå stær, makuladegeneration, pingueculae, pterygia og fotokeratitis, der alle kan forårsage nedsat eller mistet syn.

Ny forskning tyder på, at solens højenergi synlige (HEV) stråler, også kaldet “blåt lys”, kan øge risikoen for makuladegeneration. Personer med lave blodplasma-niveauer eller mangel på C-vitaminer og antioxidanter er især i fare.

For at beskytte dine øjne mod skadelige stråler, bør dine solbriller have 100 % UV-beskyttelse. Solbrillestel med en tætsiddende wraparound-stil giver den bedste beskyttelse, da det begrænser, hvor meget sollys der når dine øjne fra oven og fra siden.

Der er tre kategorier af usynlige højenergi UV-stråler:

UV-C-stråler har den højeste energi og er derfor de mest skadelige for dine øjne og hud. Heldigvis blokerer atmosfærens ozonlag næsten alle UV-C-stråler. Dette betyder dog også, at en udtynding af ozonlaget potentielt kan tillade højenergi UV-C-stråler at nå Jordens overflade og forårsage alvorlige UV-helbredsproblemer. UV-C-stråler har bølgelængder på 100-280 nanometer (nm).

UVB-stråler har lidt længere bølgelængder (280-315 nm) og et lavere energiniveau end UV-C-stråler. Disse stråler bliver delvist blokeret af ozonlaget, men nogle når stadig Jordens overflade. Små doser af UVB-stråling stimulerer produktionen af melanin (en type hudpigment), hvilket medfører, at huden bliver mørkere. Men større doser af UVB-stråler forårsager solskoldning, hvilket øger risikoen for hudkræft. UVB-stråler kan også forårsage misfarvninger i huden, rynker og ældning af huden.

UVA-stråler er tættere på synlige lysstråler og har et lavere energiniveau end UV-B- og UV-C-stråler. Men UVA-stråler kan passere gennem hornhinden og nå linsen og nethinden. Overeksponering af UVA-stråler har været knyttet til udviklingen af visse former for grå stær, og forskning tyder på, at UVA-stråler kan spille en rolle i udviklingen af makuladegeneration.

For at beskytte dine øjne udendørs anbefales det at bruge bredskyggede hatte og wraparound-solbriller med 100 % UV-beskyttelse. Forskellige øjenproblemer har været forbundet med overeksponering af UV-stråler. UVB-stråler kan forårsage pingueculae og pterygia.

I høje korte doser kan UVB-stråler også forårsage fotokeratitis, en smertefuld betændelse i hornhinden. “Sne-blindhed” er den fælles betegnelse for svær fotokeratitis, der forårsager midlertidigt synstab, der normalt har en varighed på 24-48 timer. Risikoen for sne-blindhed er størst på store højder, men det kan ske, hvor som helst der er sne, hvis du ikke beskytter dine øjne med UV-blokerende solbriller.

HEV-stråler, eller blåt lys, er synlige. Selv om HEV-stråler har længere bølgelængder (400-500 nm) og et lavere energiniveau end UV-stråler, trænger de dybt ind i øjet og kan forårsage skader på nethinden.

Udendørs Risikofaktorer

Alle der bruger tid udendørs er i fare for at udvikle øjenproblemer, der er forårsaget af UV-stråler. Risikoen for øjenskader fra UV- og HEV-eksponering ændrer sig fra dag til dag og afhænger af en række faktorer, herunder:

- Geografisk placering. UV-niveauer er højere i tropiske områder nær Jordens ækvator. Jo længere man er fra ækvator, desto mindre risiko.
- Højde. UV-niveauer er forøget i de højere luftlag.
- Tidspunkt på dagen. UV og HEV er større, når solen står højt på himlen, typisk fra kl. 10.00 til 14.00.
- Omgivelser. UV og HEV er større, når stærkt reflekterende overflader er til stede, såsom sne, sand og vand. Faktisk kan UV-eksponeringen næsten blive fordoblet, når UV-stråler er afspejlet i blanke overflader. Der er mindre risiko for UV-eksponering i byområder med høje bygninger og skyggelagte gader.
- Lægemidler. Visse lægemidler, såsom tetracyclin, sulfa narkotika, p-piller, diuretika og andre midler, kan øge kroppens følsomhed overfor UV- og HEV-stråling.

Overraskende påvirker skydække ikke UV-niveauer betydeligt. Din risiko for UV-eksponering er stadig høj, selv om det er tåget eller overskyet. Dette skyldes, at UV-stråler er usynlig stråling, som kan trænge igennem skyerne.

Det er en god idé at se UV-indekset i vejrudsigten hver aften. Indekset illustreres på en skala fra 1 til 11 +.

1 – 2: Lav risiko.
3 – 5: Bær solbriller, og brug solcreme. Ophold dig i skyggen ved middagstid, når solen er stærkest.
6 – 7: Brug en hat og solbriller. Brug solcreme. Ophold dig i skyggen ved middagstid, når solen er stærkest.
8 – 10: Brug en hat og solbriller. Brug solcreme. Ophold dig i skyggen ved middagstid, når solen er stærkest.
11 +: Brug en hat og solbriller. Påfør solcreme (SPF 15 +) hver anden time. Prøv at undgå solen mellem kl. 10.00 og 16.00.

UV Indeks
Børn har større behov for UV-beskyttelse end voksne.
Risikoen for skader på øjne og hud fra UV-stråler er kumulative, hvilket betyder, at faren fortsætter med at vokse, som vi bruger tid i solen igennem hele livet. Med dette in mente er det især vigtigt for børn at beskytte deres øjne mod solen. Børn tilbringer generelt langt mere tid udendørs end voksne. Faktisk mener eksperter, at så meget som 80 % af vores livslange eksponering for UV-stråler opnås inden 18-års-alderen. Derfor skal du sørge for, at dine børns øjne er beskyttet mod solen med høj-kvalitets solbriller. Det er også en god idé at opfordre dit barn til at bære en hat på solrige dage, for yderligere at reducere UV-eksponering.

Man beskytter bedst sine øjne mod solens skadelige UV- og HEV-stråler ved altid at bære solbriller af høj kvalitet.

Kig derfor efter solbriller, der yder 100 % UV-beskyttelse.

Beskyt så meget af den sarte hud omkring dine øjne. Prøv mindst ét par solbriller med store linser eller en tætsiddende wraparound-stil.

Farven af dine linser er uvæsentlig, når det handler om at beskytte sig mod UV-stråler. En lys ravfarvet linse kan levere samme UV-beskyttelse som en mørk grå linse, men for HEV-beskyttelse betyder farve faktisk noget. Farver som bronze, kobber eller rødlig-brun blokerer en betydelig mængde blåt lys.

Hvis du har mørk hud og mørke øjne, er du stadig nødt til at bære solbriller. Selvom din mørke hud kan give dig en lavere risiko for hudkræft, er din risiko for øjenskader fra UV- og HEV-stråler stadig den samme som for en person med lys hud.

Du behøver ikke at frygte solrige dage, så længe du er udstyret med et par gode solbriller og beskytter din hud.

GD Star Rating
loading...
Køb dyre solbriller med god samvittighed, 8.0 out of 10 based on 1 rating
Del dette indlæg:
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • LinkedIn
  • MySpace
  • RSS
  • Technorati
  • Twitter

Tags: , ,

Category: Solbrilleguide

Om admin: På Solbriller.nu blogger vi om fede designersolbriller og solbrillemode. Du kan læse om populære solbriller, solbrillemode, celebrities og solbrilleguides. Vi fremhæver sæsonens nye solbriller fra modehuse, som Tom Ford, Gucci, Christian Dior, Carrera og Ray Ban. Vi hjælper dig med, at finde de helt rigtige solbriller. Hvis du kunne tænke dig at skrive om dine favorit solbriller, tager vi gerne i mod foreslag. Se skribentens profil..

Skriv en kommentar