Jennifer Aniston – Solbriller

Jennifer Joanna Aniston blev født i Sherman Oaks, Californien, den 11. februar, 1969. Aniston blev for alvor berømt i 1990′erne for rollen som Rachel Green i den populære amerikanske tv-serie Venner (Friends), en rolle, som hun vandt en Emmy Award, en Golden Globe Award og en Screen Actors Guild Award for. Derudover har hun medvirket i flere Hollywood-film, som Bruce Almighty, Office Space, Rumor Has It, Along Came Polly og The Break-Up – bare for at nævne nogle.
Venner var en kæmpe succes, og Aniston vandt, sammen med sine kolleger, stor anseelse for serien. Ifølge Guinness World Book of Records (2005) er Aniston, sammen med sine kvindelige kollegaer, den højest betalte tv-skuespillerinde nogensinde med 1 million $ per afsnit.
Ud over hendes imponerende karriere som tv-skuespiller har Aniston haft en vellykket filmkarriere. Hendes største box office succes til dato er Bruce Almighty (2003), hvor hun spiller Jim Carreys kæreste.
Forbes Magazine kårede Aniston til den 10. rigeste kvinde i underholdningsindustrien i 2007. Stjerner som Oprah Winfrey, JK Rowling, Madonna, Mariah Carey, Celine Dion og Jennifer Lopez ligger højere på listen, men Aniston ligger foran Britney Spears, Christina Aguilera og Olsen-tvillingerne. Anistons formue er vurderet til ca. 110 mio. $.
Aniston kunne ses næsten nøgen i en serie af fotografier, der blev offentliggjort på forsiden af januar 2009-udgaven af GQ Magazine. Hun fortæller bladet, at hun føler sig mere tryg i dag, end hun gjorde i sine tyvere. “I´m healthier and I’m at peace with my mind and body,” siger Aniston.
I 1998 begyndte Aniston at komme sammen med den hotte skuespiller Brad Pitt og blev gift med ham den 29. juli 2000. I en række år blev deres ægteskab anset for at være en sjælden Hollywood-succes; Men parret separerede i januar 2005, da Pitt blev kæreste med skuespiller Angelina Jolie. Pitt og Aniston blev set sammen offentligt efter bruddet, selv til Anistons fødselsdag, og venner af parret udtalte, at de var forsonet og nu var venner. Parret blev skilt den 25. marts 2005. Medie-spekulationer antydede, at bruddet skyldtes, at Aniston ikke ville have børn med Pitt. Aniston benægtede dog, at dette var årsagen til skilsmissen i et interview i Vanity Fair i august 2005.
Aniston støtter mange velgørende formål og fonde. Hun er blandt andet tilhænger af Friends of El Faro, en græsrods organisation, der hjælper med at rejse penge til Casa Hogar Sion, et børnehjem i Tijuana, Mexico og har optrådt i mange tv-reklamer for St. Jud’s Children’s Research Hospital. Hun medvirkede også som gæst på Oprah’s Big Give. Aniston var vært i september 2008 for Stand Up for Cancer. I april 2007 modtog Aniston GLAAD’s Vanguard Award for hendes bidrag til øget synlighed og forståelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle samfund.

På billedet ovenfor ses Jennifer Aniston med Tom Ford solbriller, FT0008-JENNIFER… Selvfølgelig. Modellen fås i ni forskellige farver, herunder blandt andet grå, sort, brun, hvid, rød, og champagne, Aniston har valgt den brune (farvekode: 692). Stellet er produceret i acetat (plastik) og glassene yder 100 % UV-beskyttelse. Modellen er en dame model og fås kun i én størrelse, 61-16-120 mm. Med i købet af disse eksklusive solbriller, får man et brilleetui og pudseklud i imiteret ruskind samt et ægtehedsbevis.
FT0008 Jennifer har en vejledende udsalgspris på ca. 2.800 kr., men kan købes billigere på nettet til ca. 1.500 kr.

loading...
Category: Celebrities & Solbriller




