Forsyningskæde – Optikbranchen
For at give vores læsere et indblik i optikbranchens forsyningskæde, har vi opstillet en grafisk illustration over de forskellige led produkterne skal igennem, før de når frem til forbrugeren.
Stort set alle modehuse outsourcer produktionen af deres produkter. I kraft af at producenterne ofte har erhvervet sig retten til at producere flere mærker, er de i stand til at opnå stordriftsfordele. Nogle af de største solbrille- og brilleproducenter er Safiló, Luxottica, Marcolin og de Rigo.
Producenten har en række muligheder, når de skal afsætte deres produkter. Da producenterne ofte skal afsætte deres varer til mange forskellige lande, vælger de som regel at benytte sig af agenter eller distributører, der kan repræsentere dem på de enkelte markeder. Hovedforskellen mellem disse to er, at distributører opererer med centrallagre, og agenter bestiller varer direkte fra producenten i takt med at varerne sælges. Da centrallagre binder likviditet, bliver distributøren oftest belønnet med en højere kommission end agenten.
Agenter og distributører leverer hovedsageligt til de frivillige kæder (herunder: Profil Optik, Nyt Syn og Optogruppen) og til de individuelle optikere. Kædernes hovedkontorer betinger sig oftest betaling af et kædebidrag fra agenten / distributøren (typisk en procentdel af omsætningen). Derudover betaler den enkelte optiker et markedsføringsbidrag til hovedkontoret for at bære kædens navn. Der er således mange led der lønnes før produktet bliver prisfastsat… Og da optikere som regel kræver en høj mark-up, kan prisen hurtigt komme deropad.
Kapitalkæderne (herunder Synoptik, Thiele, Louis Nielsen m.fl.) får oftest deres varer direkte fra producenterne og opnår derfor en højere rabat, da de herved omgår et led i distributionskæden.
Optikbranchens ”dark horse” er webshops, da de afsætter produkterne til de laveste priser… Optikbranchens generelle raseri over webshops er dog yderst dobbeltmoralsk, da det som regel er producenternes egne regionale distributører eller moderselskaber, der sælger produkterne til webshops. Det ironiske er derfor, at utilfredsheden opstår på grund af kommunikationsbrud i producenternes egne forsyningskæder.
Et kort blik på illustrationen over forsyningskæden giver et overblik over, hvor mange led der skal lønnes, før produktet når frem til forbrugeren… Og hvorfor et par solbriller i sidste ende koster op mod 3.000 kr. Blandt de fysiske forretninger, er det kapitalkæderne der opnår de bedste indkøbspriser, og det er som regel også her man finder de bedste tilbud. De laveste priser finder man dog stadig hos webshops, da deres løbende omkostninger holdes på et lavere niveau.
loading...
Category: Solbrilleguide
