Carrera Champion solbriller – Fra sport til mode
Carrera solbriller – Fra racerløb til Hollywood
Carrera har en enorm stor fanskare blandt de kendte, hvilket først og fremmest skyldes Carrera solbrille-modellen ”Champion” fra 1980’erne. Inspirationen stammer fra sportens verden, men solbrillernes futuristiske design er mindst ligeså populært i modeverdenen i dag, som de var i sportens verden den gang. Af Martin Schultz
Mærket Carrera
Mærket Carrera er grundlagt i 1956 af østrigeren Wilhelm Anger, og opkaldt efter en af tidens mest populære racerløb ”Carrera Panamericana”. Carreras første produkter er målrettet til sportens verden – nærmere betegnet racersportens verden.

I 1964 patenteres Optyl, et specielt udviklet thermo-materiale, som er 20 % lettere end noget andet thermo-plastisk-materiale, – materialets elasticitet og stabilitet er yderst velegnet til brilleglas.
Startskuddet for Carreras enorme popularitet kommer dog først i 1979, hvor Carrera, i samarbejde med Porsche, producerer en solbrillekollektion dedikeret til motorsporten, – til stor glæde for fartentusiaster verden over. Sidenhen er Carrera også rykket ind, som aktiv producent og sponsor, på cykling-, sejlads-, rugby-, og kanosportsmarkedet.

Model: Carrera Champion/M - Farve: BSC/IC
Carrera har en fantastisk evne til, at forene form og funktion, hvilket har resulteret i et enormt udvalg af unikke modeller i eksklusive design og kvaliteter til både mænd og kvinder. Foruden nogle af verdens bedste sportsfolk, er Carrera ligeledes blevet båret af Hollywoods største stjerner og gør det fortsat den dag i dag.
The Carrera Vintage Collection
Carrera Champion solbriller er en del af ”The Carrera Vintage Collection”, som blev relanceret i 2008 sammen med Safari solbrille-modellen. Alle solbriller i ”The Carrera Vintage Collection” er inspireret af Carrera klassikere fra 80’erne. Det markante design og de mange lækre farver, som solbrillerne kommer i, er yderst populære hos de kende og bæres bl.a. af Alicia Keys, Gwen Stefani, Leonardo Di Caprio, Victoria Beckham, Britney Spears, Usher, Kanye West og Kylie Minogue. Lady Gaga bar desuden et par hvide Carrera Champion solbriller i hendes musikfilm til sangen ”Bad Romance” fra 2009.

- Carrera Champion solbriller – “Bad Romance” – Lady Gaga
Carrera Champion solbrillerne er inspireret af den klassiske Aviator med dråbeformede linser, de dog mere futuristiske og markante i stilen. De mange farvekombinationer gør kun solbrillen endnu mere interessant, da det giver mulighed for, at finde en model, der passer til ens egen stil. – Champion solbrillen er en unisex-solbrille.
loading...
Category: Populære solbriller



