Britney Spears – Solbriller
Britney Jean Spears blev født den 2. december 1981. Spears er nærmest et ikon inden for popmusikken og kan udover sangerinde skrive danser, skuespiller, forfatter og sangskriver på cv’et. Med over 83 millioner solgte albums verden over, er hun den bedst sælgende kvindelige kunstner i amerikansk musikhistorie.
Britney blev første gang set på amerikansk fjernsyn, da hun i en alder af kun otte år sang og dansede i det berømte tv-show Mickey Mouse Club samme med andre celebrities som Justin Timerlake, Christina Aguilera og Keri Russell, som siden blev kendt for tv-serien Felicity.
I 1999 satte Britney Spears sig dog for alvor på verdenskortet, da hun udgav sit første album Baby one more time, som med ét gjorde hende berømt.
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Britney har haft mange personlige problemer og kampe – sandsynligvis fordi, hun i så ung en alder har fået så meget opmærksomhed og ustandseligt er blevet overvåget af amerikanske og internationale medier og paparazzier. Flere reportager vidner også om, at hun desværre har været i kontakt med mennesker, der mere ville udnytte hende end fremme hendes karriere.
I en periode var Spears kæreste med Justin Timerlake og fremstod på det tidspunkt som ’Americas sweetheart’ – den uskyldige naboens datter, der aldrig gjorde noget forkert eller endda havde været i seng med nogen (senere indrømmede Justin dog, at han havde være sammen med Britney). På det tidspunkt tog hendes karriere raketfart. Albummet Oops!…I Did It Again udkom i 2000, Britney i 2001 og In the Zone i 2003.
I 2004 giftede hun sig med Kevin Federline, som Britney mødte, fordi han arbejde som danser for hende. På det tidspunkt havde Federline lige startet en karriere som danser og rapsanger og var en del fremme i medierne (selvfølgelige pga. Spears), fordi han netop havde fået et barn med sin kæreste, da han forelskede sig i Britney. Allerede et år efter, at Spears og Federline blev gift, fødte Spears parrets første søn, Sean Preston. Deres anden søn, Jayden James, blev født i 2006. Samme år indgav Britney dog begæring om skilsmisse fra Federline med begrundelsen ’uforenelige forskelle’. Skilsmissen førte til en lang kamp om forældremyndigheden over de to børn, og det hjalp ikke på situationen, at Britney på dette tidspunkt var inde i en turbulent periode. Hun tog til vilde fester med party-veninden Paris Hilton, hun blev tvangsindlagt på en klinik, fordi hun nægtede at give sine børn tilbage til ex-manden, var indlagt flere gange til afvænning og barberede alt håret af til skue for hele verden. På dette tidspunkt arbejde hun løbende med albummet Blackout – en måske meget passende og ironisk titel, taget den turbulente situation i betragtning. I en periode havde Federline fuld forældremyndighed over børnene, hvilket bestemt ikke gjorde det lettere for Britney.
Heldigvis lykkedes det Spears at få sit liv tilbage på ret kurs. Udgivelsen af Blackout hjalp noget, og hun viste verden, at hun stadig var et stort popikon, da hun vandt 3 priser til MTV Video Music Awards for sangen Piece of me. Dette til trods for, at hun tidligere på året havde en noget uheldig optræden til MTV Music Awards med sangen Give me more. En optræden, der ellers skulle vise Britneys store come-back.
Det egentlig come-back kom nok nærmere med albummet Circus. Ikke nok med, at Britney havde fået sit gamle lyshårede og velplejede, trimmede look tilbage, hun viste også med sangen Womanizer – der blev nummer 1 på Billboards ’hot 100’, at hun er en popstjerne, der ikke lige kan slås af pinden. En popstjerne, der til trods for meget negativ omtale og en lang turbulent periode stadig formår at inspirere og glæde fans verden over.
På billedet bærer Britney Spears modellen Whitney fra Tom Ford. Modellen er, som navnet siger, en dame-model. Den kom ud sidste år, men er stadig en yderst populær model, som fås i et utal af farver. På billedet har modellen farven: Transparent Mørk Brun med guldmetal på stængerne og skygge-brune glas. Materialet er en kombination af metal på stængerne og ellers acetat; modellen fås kun i én størrelse. Whitney koster ca. 2.800 DKK i butikkerne, men kan fås helt ned til 1.600-1.700 kr. på nettet.
loading...
Category: Celebrities & Solbriller




